Fotoguide

Bliv en bedre fotograf og tag billeder som bevarer dine minder

Fuji direktes fotoguide


Bliv en bedre fotograf og tag billeder, som bevarer dine minder. Denne fotoguide er tiltænkt dig, som har et digitalkamera og som vil lære at bruge det på en bedre måde. Vi gennemgår en række forskellige områder, fra billedkomposition, motiv og lyssætning til kameraindstillinger.

Et råd kan dog gives uafhængigt af forkundskaber og kamperatype: Prøv, prøv, prøv! Med digitalkameraet kan du eksperimentere så meget du vil uden, at det koster dig mere end din tid.

Alle kan lære sig at blive en bedre fotograf


Hold kameraet roligt

For at få skarpe billeder er det vigtigt, at du holder kameraet så roligt som muligt, dette gælder især, når du fotograferer uden blitz i dårlige lysforhold. Anvend gerne et lille stativ eller støt dig opad en væg. Sørg for at du ikke bevæger dig, når du trykker ned på udløserknappen, trykt blødt, så mindsker du risikoen for at få uskarpe billeder.

Anvend forgrunden

Når du for eksempel tager landskabsbilleder eller bybilleder med mange objekter i billedet, forsøg at placere noget i forgrunden. Dette giver billedet en dybde, som nogle gange skaber en tredimensionel effekt. Men husk at et billede faktisk kun har to dimensioner. Hvis du vælger ikke at placere et objekt midt i billedet, skal du være ekstra opmærksom på at få placeret fokus og dermed skarpheden på det rigtige sted. Hvis du har et kamera med autofokus, kan du i brugsanvisningen læse mere om, hvordan du "forfokuserer".

Gå tæt hen til motivet

Ofte står man for langt fra motivet. Sørg for at du er så tæt som muligt på det, du vil have med og udeluk forstyrrende og unødvendige objekter. Kontroller hvilken afstand som er den korteste for netop dit kamera. Har du billeder ,hvor motivet er for langt væk? Lav en forstørrelse og beskær billedet til den ønskede størrelse.

Tænk på lyset

Lyset kan være en stor hjælp, når du fotograferer, men kan også skabe problemer. Solskinsdage bliver lyset hårdt og skarpt. Fotograferer du for eksempel mennesker, er der en risiko for, at ansigterne bliver mørke (se afsnittet om blitz nedenfor). Dage, hvor hele himlen har en ensartet grå farve, er faktisk de bedste dage at fotografere, hvis du vil have så naturlige og virkelighedstro farver som muligt. En god regel er altid at fotografere med lyset, når du tager billeder af mennesker. Det er også vigtigt ikke at fotografere direkte mod et vindue indendørs. Oftest narres kameraet og eksponerer efter lyset udendørs, og billedet bliver for mørkt. Hvis du anvender blitz så sørg for, at kameraet ikke er rettet direkte mod vinduet.

Anvend blitz

Har du et kamera, hvor du kan "tvinge" blitzen på? Gør det! De fleste billeder, vi tager har godt af lidt ekstra lys fra en blitz. Dette gælder især, hvis du fotograferer mennesker i stærkt solskin. Som regel bliver de lidt for mørke i ansigtet, men blitzlyset kan give dét lys til ansigtet, der skal til, for at du får et godt billede.

Tag mange billeder

Du har sikkert set, hvordan pressefotografer tager rigtigt mange billeder af samme motiv for at være sikker på at få et rigtigt godt billede. Det samme gælder for os almindelige fotografer. Det bliver så kedeligt, når mennesker har halvlukkede øjne eller børnene nåede at forsvinde ud af billedet, inden det blev taget. Hvis du skal fotografere motiver, som bevæger sig, bliver det lettere, hvis dit kamera har funktionen sekvensfotografering. Så kan du fange det magiske øjeblik. Sekvensfotografering betyder, at der tages flere billeder på en gang, når du trykker udløserknappen ned.

At tænke på - ting som kan gå galtHalve hoveder

Kig nøje på motivet i søgeren, så hele motivet kommer med på billedet. Ved nærbilleder sker det ofte, at billedet i søgeren ikke stemmer helt overens med det færdige billede. Dette skyldes afstanden mellem kameraets objektiv og søgerens og kaldes parallaksefejl. Du er nødt til at kompensere for dette. Mange kameraer har en markering i søgeren for kompensation af parallakse. Se kameraets brugsanvisning for mere information om, hvornår korrektion er nødvendigt.

Noget, som ikke var i søgeren, er med på billedet

Hvis kameraet er indstillet på mindskning af røde øjne gennem anti-røde-øjne funktionen, opstår der en lille tidsforskyldning. Dette tidsinterval er kort, men langt nok til, at noget eller nogen nå at komme i vejen for motivet. Anvend ikke anti-røde-øjne-funktionen ved udendørs fotografering i dagslys. Det er ikke nødvendigt, da pupillerne er mindre ved stærkt lys og øjet derfor ikke reflekterer blitzens lys tilbage i kameraet.

Hvordan får man mennesker til at se ud som folk?


Motiv: Mennesker:

Det er betydeligt lettere at fotografere mennesker end at fotografere for eksempel dyr. Men det er meget, man skal tænke på for at kunne tage gode billeder af mennesker. Mange bryder sig ikke om at blive fotograferet, små børn stiller ikke altid op som fotomodeller, og det kan være svært at tage gode gruppebilleder.

Fotografer børn

Barn er herlige, fordi de er så spontane. Men af samme grund er de også uberegnelige modeller. Tommelfingerreglen er, at barnet altid skal synes, det er sjovt, ellers poserer de ikke næste gang.

Babyer

Familieforøgelse er ofte grunden til, at man investerer i et digitalkamera og den første tid anvendes kameraet flittigt. Billederne fra babyens første tid er uvurderlige minder og naturligvis ønsker man, at disse billeder skal blive så gode som overhovedet muligt.

De første billeder tages ved fødslen: babyens første minutter i livet sammen med de stolte forældre. Fødestuer oplyses af lysstofrør. Det betyder, at du er nødt til at bruge blitz eller genindstille hvidbalancen, hvis lysniveauet er lavt. (Læs mere om Hvidbalance under Kameraets indstillinger).

Blødt lys er det absolut bedste for babyer, så undgå blitz. Tag billeder udenfor en diset dag eller indenfor ved et stort vindue eller en verandadør.

De spontane billeder plejer at blive de bedste. Babyen har naturligvis ingen problemer med at være spontan, men vi andre let mister vores naturlighed og spontanitet foran kameraet. Tag mange billeder af babyen sammen med de øvrige familiemedlemmer i forskellige situationer. Så kan du nemlig indfange de naturlige øjeblikke.

Udover billeder fra hverdagssituationer, bør du også tage mere formelle billeder. Mor og far velklædte sammen med babyen og lyset omsorgsfuldt komponeret.

En anden idé er at fokusere på detaljer. Zoom ind på barnets og moderens ansigter, når de er helt tæt på hinanden. Eller fotografer babyens lillebitte hånd i morfars store, garvede næve.

Børn

Børn er ofte mere naturlige foran kameraet end voksne, men de har ikke altid lyst til at posere. Når du fotograferer børn, er den største del af jobbet at holde deres opmærksomhed. Man skal være heldig med baggrund og lys , når børn løber omkring især udenfor, hvor både baggrunde og lys kan variere meget. Hvis du giver dem noget at lave, er det ofte lettere få dem til at blive på samme sted i længere tid. Lad dem vande blomster, vaske bilen, spille kroket eller lege i sandkassen. Det bliver også mere interessante billeder end, hvis børnene bare sidder stille og kigger ind i kameraet. Hvis du alligevel vil have at børnene skal sidde ned og posere, bør du have nogle vittigheder i ærmet. Eller byt den klassiske "Appelsin" ud med nogle sjove ord, som får børnene til at grine. Når du fotograferer børn, er det vigtigt, at du gør det så sjovt, at de har lyst til at være med en anden gang igen.

Eksperimenter gerne med perspektiv. Fotografer børnene lidt ovenfra - du fanger børnenes ansigter bedre, når de alle kigger på dig. Prøv også at fotografere dem oppefra og ned. Læg dig på jorden, få børnene til at stå i en cirkel og kigge ned på dig. Det bliver et anderledes billede med barneansigter i ring ovenfra.

Gruppebilleder

At fotografere par eller grupper er meget sværere end at fotografere enkeltpersoner, for man skal være opmærksom på så meget mere. Hver person skal være korrekt lyssat, placeret på det rigtige sted i billedet og kigge ind i kameraet. Derudover skal gruppen fungere som billedkomposition. Et andet problem kan være, at børn bliver trætte af at vente og begynder at skrige, græde eller løber deres vej.

Et typisk problem ved fotografering af grupper er, at personerne står for langt fra hinanden. Få alle til at stå tæt sammen, så får billedet en meget bedre komposition.

En idé ved fotografering af små grupper er at skabe et anderledes perspektiv. Lig på jorden og lad gruppen bøje sig indover dig, mens de kigger ind i kameraet. Det skaber en spiral oog får folk at smile. Et andet tip, hvis du skal fotografere en lille gruppe, er at have en person i fokus og resten af gruppen i baggrunden. Det bliver ikke samme flade perspektiv.

Familiebilleder

Det mest almindelige motiv er familien. Vi vil bevare minderne af forskellige hændelser og personer. Et interessant familebillede er, når tre generationer samles. Den mest almindelige måde at positionere tre personer på er at stille dem på en række. Sørg for at de står skulder mod skulder og smiler.

Ofte er der i gruppen en vis højdeforskel. Placer den længste person i midten - på den måde opnås en trekantseffekt. Du kan forstærke denne ved at stille den længste person lidt bagved de to andre, men husk at alle skal have nogenlunde den samme afstand til kameraet, så du har alle i fokus.

Kernefamilien består af fire personer. Den mest almindelige måde at positionere fire personer på er to foran og to bagved, gerne to stående og to siddende.

Også selvom du fotograferer personer, du kender godt, kan folk blive nervøse foran kameraet. Forsøg at få dem til at koncentrere sig på noget andet og slappe af. Det kan handle om at spille fodbold, strandtennis eller en anden aktivitet. Hvis du vil, at personerne skal posere så prøv at gøre noget anderledes. Lad dem ligge ovenpå hinanden på græsset, sidde på hinandens skuldre, stå i vandkanten eller tage en tur på karusellen. Det vigtigste er at få dem til at glemme kameraet.

Når du tager et portræt udenfor, skal du tage hensyn til lyset især, hvis solen skinner fra en skyfri himmel.

Fotografer par

De fleste billeder på par (ægtefæller, søskende, venner) viser to personer, som står stift side ved side. Du får ingen følelse af nærvær eller af parrets relation - der findes ingen interaktion mellem personerne. For at få et mere interessant billede er du nødt til at hjælpe dem. Giv dem forslag til, hvordan de kan posere. Hvordan de skal posere afhænger af deres relation og hvordan de er som personer. Uanset forholdet skal du få dem til at stå så tæt på hinanden, at de har kropskontakt Det værste, der findes, er to personer som står ved siden af hinanden med masser af baggrund mellem sig.

De bedste fotos opstår, når folk laver noget sammen, om de snakker, har det sjovt eller interagerer på andre måder. De må gerne røre ved hinanden - det viser ømhed i billedet.

Tip: Når du tager et formelt billede, så tag også andre billeder undervejs. Disse billeder kan vise sig at blive de bedste, for da slapper personerne af.

Alternativ til at folk står side ved side.

  • De drejer sig lidt mod hinanden og fødderne peger mod kameraet i stedet for lige frem.
  • De læner hovederne mod hinanden, så de rører hinanden. Bed dem også om at lægge armene om hinanden.
  • En person står bagved den anden med armen rundt om dennes talje.
  • De ligger i græsset mod kameraet med hovederne tæt sammen.
  • En person rider på den andens ryg.
  • For personer med en tæt relation: Nærbillede, hvor den ene persons hoved er ovenfor den andens med hagen hvilende mod den andens hoved og armene rundt om ham/hende.

Lyssætning ved fotografering af par følger samme principper som for lyssætning af individer. Men pas på at den ene person ikke skygger for den anden. Dagslys er bedre end blitz. Hvis du anvender blitz, skal du stå på en afstand af 2-3 meter, så den ikke bliver for stærk.

Fotografer store grupper

Undgå at arrangere store grupper f.eks. ved familiefester og bryllupper, som om de var en række soldater. Er der ikke plads til at give kreativitet frit løb, bør du i det mindste placere dem i en bue, hvor personerne længst ude på kanterne vender sig ind mod kameraet.

Skal du fotografere rigtigt store grupper, ser du måske ikke alle ansigter? Prøv at stille dig på en stol, så perspektivet bliver lidt ovenfra.

Lyssætningen er vigtigt. Det optimale er, når det er lyst men diset - så kan du placere gruppen, hvor du vil. Er det solskin, bør du ikke vende personerne direkte mod solen, for så vil de missemod solen. Solen bør heller ikke komme direkte ind fra siden, så skygger folk for hinanden. På en solskinsdag er det bedst at fotografere mod lyset og anvende eksponeringskompensation. Eller finde et skyggefuldt sted, hvor belysningen er blødere f.eks. mod en væg eller under et træ. En væg reflekterer lys og kan som bonus give en blødere effekt.

De fleste digitalkameraer har en vidvinkellinse, der fungerer for alle motiver undtagen de største grupper. En zoomlinse er god udenfor, da den giver dig mulighed for at være længere væk fra gruppen samtidig med, at den skaber en stram komposition.

Husk hvad gruppen har til fælles. Handler det om et orkester, kan musikinstrumenterne være med på billedet. Skal du fotografere børn på en ridelejr, kan du lade dem posere sammen med hestene. Handler det om tennisspillere, er nettet en interessant baggrund.

Bryllup

Det kan ske, at venner og familie spørger, om du vil være fotograf ved deres bryllup. Tænk dig godt om, før du siger ja. Bryllupsbilleder kan ikke tages om og bliver billederne ikke som forventet, kan der opstår en dum situation. Et alternativ er at lade en anden være den officielle fotograf, mens du lover at tage komplementerende billeder.

Hvis du siger ja til at være bryllupsfotograf, skal du sørge for at tage et antal gruppebilleder: et antal billeder på selve brudeparret, brudgommens forældre og øvrige familie, brudens forældre og øvrige familie plus et gruppebillede af alle. Du skal arbejde hurtigt og have nogle kneb i ærmet for at fange alles opmærksomhed. Folk bliver hurtigt rastløse især,hvis det er koldt eller det regner. Husk også at tage nogle spontane billeder under hele brylluppet fra tidspunktet, hvor gæsterne begynder at ankomme til festen slutter. Med et digitalkamera behøver du ikke at tænke på, om du sløser med film. Fotografer på livet løs og slet senere. Sørg for at have ekstra hukommelseskort og batterier med.

Lær dig at se verden i det rigtige lys


Lyssætning

Forkert lyssætning kan ødelægge et ellers godt billede. Forsøg ikke at have direkte ovenlys (f.eks. sollys midt på dagen), da det giver skygger under øjne, næse og hage. Et skyggefuldt sted, hvor lyset kommer forfra eller fra siden, giver en god effekt. Et alternativ er at finde en bygning eller en væg. Eftersom lyset reflekteres på sådanne steder, bliver refleksionen meget blød og fin, hvilket er perfekt for alle typer af fotografier. Fotografer gerne personer, som oplyses af en gylden solnedgang.

Hvad øjet ser, adskiller sig ofte fra, hvad kameraet ser. Øjet tilpasser sig til store forskelle i lysstyrke, mens kameraet overdriver kontraster. Derfor kan en scene, som ikke ser så interessant ud, blive et spændende billede.

Natfotografering

Digitalkameraer er bedre end almindelige kameraer til nattfotografering, da de er bedre til at håndtere forskellige farver (læs mere om Hvidbalance under Kameraets indstillninger). Og du kan se billedet lige efter du har taget det og justere dine indstillinger. Har du bare tålmodighed og lyst til at eksperimentere, kan du nå langt. Et stativ er også nødvendigt for ,at billederne skal blive skarpe, når du anvender lange lukketider. Begynd med at tage et almindeligt billede uden at have foretaget nogle indstillinger. Kompenser siden for eventuelle fejl i lysgengivelsen gennem at justere hvidbalancen.

Solopgange/solnedgange

Psykedeliske solopgange og solnedgange i orange, guldgult og rosa kan fotograferes i uendelige variationer. Du kan tage fotografierne på forskellige steder, i forskelligt vejr, på forskellige årstider og med fokus på forskellige objekter. Grunden til at man får de farvestrålende lysfænomener, er at sollyset, når det kommer ind i atmosfæren, spaltes af partiklar. De blå bølgelængder spaltes mere end de røde, og derfor er himlen blå. Men ved solopgange og solnedgange, skal sollyset passere gennem mere atmosfære, inden de rammer jorden. Dette giver en endnu større spaltning af de blå bølgelængder, men en lidt mindre spaltning af det røde lys, hvilket betyder, at himlen lyser rød og orange.

At sige at himlen er orange, er en kraftig forenkling af virkeligheden og ikke særligt præcist. Derfor måles lystemperaturen. Lyset midt på dagen er for eksempel ca. 5 500K (lys målt i Kelvin). De fleste digitalkamerar er kalibrerede for brug i dette lys. Når rødt lys udgør en større del af lyskompositionen, falder temperaturen. Ved solopgang er temperaturen ca. 3 500K og ved solnedgang omkring 3 000K. Enrigtig sommerdag med solskin fra en klar blå himmel, kan farvetemperaturen nå op på 10 000K. Digitalkameraer er vældigt gode til at håndtere farvekompensation, da kameraet behandler den enkelte farvekilde (rød, blå, grøn) separat. (Læs mere om Hvidbalance under Kameraets indstillinger.)

Det som er vigtigt ved både solopgange og solnegange er, at du planlægger tiden. Lettest er det, når man er på ferie og har masser af tid og ikke behøver at stresse. Det er vanvittigt irriterende ikke at nå at tage billederne, når lyset er som bedst, bare fordi du skal afsted til arbejdet (eller ikke nåede hjem i tide).

Når du fotograferer mod en lyskilde, er der stor risiko for undereksponering. Du skal derfor kompensere for dette. (Læs mere om EV-kompensation under Kameraets indstillinger).

Solopgange

Fotografering af solopgange passer til den morgenfriske. Du er nødt til at stå meget tidligt op - mens det stadigt er mørkt. Men det er ikke så kompliceret. Gå tidligt i seng, stil vækkeuret, hav alting pakket og vid hvor du skal hen. Fordelen med at fotografere solopgang om efteråret eller vinteren er, at du ikke behøver at stå helt så tidligt op. Ulempen er, at det sikkert er koldt og småbarskt vejr. At opleve en solopgang om sommeren kan være et reelt energispark, som du kan leve højt på resten af dagen. Tag en lommelygte med dig, så du kan se, hvor du går og så du kan justere kameraindstillingerne. Sørg for at være på plads i god tid, så du er helt klar, for pludselig skal det går stærkt. Det magiske øjeblik med de fantastiske farver er hurtigt forbi, ofte på bare fem til ti minutter.

Jordvarmen stiger hurtigt på denne tid af året. Solstråler, som spiller i morgendiset og i duggen, skaber elveragtige effekter, som er værd at fokusere på. Når solen er klatret længere op på himlen, forsvinder farvernes varme og det er tid at begive sig hjemad igen og spise morgenmad.

Solnedgange

For den, som ikke er noget morgenmenneske, passer solnedgange bedre. Fordelen i forhold til solopgange (udover at du ikke skal stå op på en ukristelig tid) er, at du ikke behøver at arbejde i mørke. Du har masser af dagslys og tid til at forberede dig.

Ofte er farverne stærkere og mere dramatiske end ved solopgange, hvilket gør det mere spændende for fotografen. De livlige farver opstår på grund af alle de forureninger, som samles i luften i dagens løb. Men befinder du dig på et tropisk feriested, behøver det dog ikke være forureninger, luftfugtigheden kan give samme effekt. Solnedgange kan være en ulempe, hvis du vil fotografere en plads, hvor mange mennesker bevæger sig. Det er større chancer for, at pladsen er mennesketom, hvis du i stedet vælger at fotografere den ved solopgang.

Pladsen er vigtig - du skal finde et sted, hvor der er ikke er noget, som skygger for solen, når den går op og ned. Tag for eksempel ud til havet, en sø eller en å. Vand har nemlig den fordel, at ingenting kan komme i vejen, desuden opstår der ofte fantastiske farver, når solstrålerne spiller i vandoverfladen. Men det er selvfølgelig ikke absolut nødvendigt at være ved vand. Forsøg at finde et sted, som ligger højere end det omkringliggende landskab, så du har fri udsigt mod horisonten. Klatre op på en høj bakketop eller gå op i en høj bygning.

Anvend zoomen for at finde den rigtige scene. Hvis solen er som en stor ildkugle på himlen, og du vil have den som fokuseringspunkt i billedet, skal du zoome så meget, du overhovedet kan. Men pas på, når du fotograferer solen, du kan skade dine øjne. Kameraets optiske system fungerer nemlig som et forstørrelsesglas.

Tag for eksempel billeder med nogle minutters mellemrum, for det er altid lige let at vide, hvornår det er bedst at fotografere. Det er ikke slut, når solen er gået ned. Fantastiske billeder kan tages, når himlen stadig er oplyst af solen og landskabet bliver indirekte lyssat, hvilket kan skabe fantastiske farver.

Risici

Vær opmærksom på kameraets autokorrigering af hvidbalancen, som kompensation for de skygger, som opstår af forskellige lyskilder. Kameraets system kan ikke mærke forskel på artificielle tungsten (f.eks. husholdningspærer) og solnedgange, som har samme farvetemperatur. Det betyder, at de atmosfæriske farver, du vil fotografere, risikerer at blive fjernet. Du skal altså muligvis slukke for autokorrigeringen af hvidbalance, hvis du vil se de fantastiske farver genskabt på billedet. (Læs mere om Hvidbalance under Kameraets indstillinger)

En anden risiko er, at billedet bliver undereksponeret, fordi du fotograferer direkte mod en lyskilde. Tag et par fotos og kontroller derefter indstillingerne, eller tag mange billeder med forskellige indstillinger og vælg senere.

Solopgange og solnedgange er smukke i sig selv, men de kan også være smukke indramninger af andre objekter. Det smukke lys forgylder mennesker, dyr og bygninger.

På denne webplads kan du se, hvornår solen går op og ned i Stockholm og Sundsvall: www.sunrisesunset.com/custom_srss_calendar.asp

Lad ikke støv og snavs ødelægge dine minder


Pas godt på dit kamera

Støv, snavs, fugt og fingeraftryk kan ødelægge billederne. Pas godt på dit kamera, så slipper du for uskarpe billeder. For et par hundrede kroner kan du købe et rengøringssæt, som holder kamaeraet rent. Brug aldrig sprit, benzin eller rengøringsmidler på dit digitalkamera.

Rengøringsredskaber

Gode redskaber til rengøring forlænger dit kameras levetid og mindsker risikoen for ødelagte billeder. Disse redskaber må aldrig anvendes til andet end rengøring af kameraet og bør opbevares i en støvtæt plastpose. Nedenfor følger en liste over rengøringsredskaber, som er gode at have:

  • Rensekit (pustebørste, objektivrensevæske, objektivservietter)
  • Komprimeret luft på dåse
  • Mikrofiberklud
  • Stiv pensel

Hukommelseskortet

Det er vigtigt, at kontakten mellem kamera og hukommelseskort virker som det skal. Hvis der kommer snavs ind, kan det forhindre, at dine billeder bliver gemt. Hvis du har en mistanke om, at der er kommet snavs ind under kortdækslet, kan du blæse det rent med komprimeret luft på dåse. Hvis det ikke virker, bør du indlevere dit kamera til professionel rengøring. Pres aldrig vatpinde ind i kameraet, da det kan forårsage skader.

Støv på linsen

Rengør ikke kameralinsen ved at tørre den af med en klud. Støv kan indeholde mikroskopiske sandkorn, som kan ridse linsen. Fjern støvet med en linsebørste eller med komprimeret luft på dåse. Pust ikke på linse, da små dråber af spyt kan havne på den.

Tør kun linsen af, når støvet er fjernet. Anvend kun specielle fnugfrie rengøringsklude, som kan købes hos fotohandlere. Lommetørklæder af papir og toiletpapir indeholder hårde fibre, som efterlader små ridser på linsen. Lommetørklæder af stof og almindelige klude indeholder støv og fnuller ,selv når de er rene. Tør linsen af fra side til side, aldrig i cirkelbevægelser.

Anvend kun linserengøringsvæske, da andre væsker kan skade linsen. Dryp aldrig væsken direkte på linsen, da den kan trænge ind i kameraet.

Snavs på LCD-skærmen

Ridser på LCD-skærmen er ikke så slemt som ridser på linsen, da de ikke påvirker billedkvaliteten. Men det gør ikke noget, at man er forsigtig med skærmen. Anvend helst en pustebørste eller samme type af rengøringsklude, som du bruger til linsen eller et rent lommetørklæde. Hvis skærmen er meget beskidt og du vil tørre den af med en våd klud, skal du ikke anvende spritbaseret opløsningsvæske. Anvend i stedet linserengøring og tør fra side til side, aldrig i cirkelbevægelser.

Optisk søger - en støvsamler

I den optiske søger samles megen snavs og støv. Anvend en vatpind og rengøringsvæske.

Om objektivet og knapper

Børst støv, snavs og sand væk med en stiv børste. Børst væk fra kameraet, så snavset ikke lander på kameraet igen.

Batterikammeret

Hvis kameraet ikke virker, selvom batterierne er nye, kan det skyldes, at kontaktdelene er irrede. Hæld lidt rengøringsvæske til batteripoler på køkkenrulle og tør dem godt af eller gnid dem med fint sandpapir. Er det svært at komme til, kan du skrabe lidt med en nål eller enden af en clips.

Vand - dit kameras værste fjende

Fugt er en plage. Den kan komme ind i kameraet og sabotere elektronikken eller lægge sig som dug på linsen og dermed ødelægge billederne. Hvis dit kamera bliver vådt, skal du med det samme tørre det af med en tør og blød klud. Læg gerne en lille pose med silikonegele, som absorberer fugt i kameratasken.

Vinteren er hård mod kameraet

Vinter betyder ofte ekstreme vejrforhold. Det betyder, at du skal passe ekstra godt på dit kamera. Præcis som du har brug for lange underbuser, skal dit kamera beskyttes. Batterier kan som oftest ikke lide kulde. Tag derfor disse ud af kameraet og læg dem i en inderlomme til du skal fotografere. Tag gerne et ekstra batteri med. Kameraet opbevarer du i en fugttæt taske eller kasse, når du transporterer det. Hvis det sner eller regner, når du skal fotografere, skal du beskytte kameraet med plast. Et enkelt knep er at lave et hul i en plastpose og placere kameraet i posen.

Har kameraet været udsat for kulde og derefter kommer ind i varmen, dugger det let til. Det mest skånsomme for kameraet er at lade det ligge i en taske og gradvist lade det vænne sig til rumstemperaturen.

Med årene plejer minderne at være blevet rigtigt mange.


Filformat

Dine billeder er formentlig gemt i filformatet JPEG, og der er ingen grund til at ændre formatet, før du gemmer. Hvis du redigerer et billede i et billedbehandlingsprogram, bør du gemme det i TIFF eller Photoshopformat, indtil du er færdig med det. Hvis du gemmer i JPEG-format flere gange forringes kvaliteten. (Læs mere om kvalitet og billedstørrelse under Kameraets indstillinger.)

I computeren

I takt med at du tager flere billeder, øger kravet på et struktureret billedbibliotek. Ellers vil du snart lede fortvivlet efter billederne fra ferien eller børnefødselsdagen. Begynd med at oprette en billedmappe i computeren og læg derefter mapper fra forskellige fotoseancer under denne. Døb mapperne, så du ved hvilke billeder, som er hvor, f.eks. "Jul 2003" eller helt enkelt med en dato.

Hvis du leder efter et billede og vil undgå at åbne hvert enkelt billede, kan du indstille stifinderen i Windows til at vise miniaturer. Vælg "Vis", og derefter "Miniaturer".

Der findes specielle albumprogrammer, som medfølger, når du køber et kamera. Disse kan gøre det lettere at holde styr på dine billeder, hvis du synes, det er for besværligt at gøre dette via stifinderen.

Overførsel af billeder

Det ville være en katastrofe, hvis du kommer til at slette billeder, du ikke har kopier af. Når du overfører billeder til computeren, bør du slette billederne fra kameraets hukommelseskort, så du ikke bliver forvirret af alle dubletter. Hvis du har bruger samme fremgangsmåde, hver gang du overfører billeder, mindskes risikoen for at slette billeder ved et uheld.

Farvebilleder fra dit digitalkamera

Digitalkameraer er fantastiske, da du kan tage masser af billeder uden at sløse med film. Du kan desuden se billederne i kameraet og slette dem, du ikke vil beholde. Men tænk hvis harddisken krascher. Eller du ikke kan finde en CD-rom. Og hvor hyggeligt er det at samle middagsgæsterne omkring computeren for at vise dem feriebillederne?

Bevar dine minder ved at lave farvebilleder af billederne i dit digitalkamera. Upload billederne fra din computer til Fujicolors server og afgiv derefter din bestilling. Nogle dage senere har du dine billeder i din brevkasse.

Lad ikke sandet ødelægge din solferie


På rejsen

Det er på ferien, at de fleste billeder tages. Her er nogle enkle tips, som hjælper dig til at undgå dumme fejl.

Tag ekstra hukommelseskort med

Inget er vel mere irriterende end et fyldt hukommelseskortet, når man kun er halvvejs gennem sin ferie. Sørg derfor for at tømme hukommelseskortet inden afrejse og at tage et ekstra hukommelseskort med.

Fremkald mens du er på ferie, få billederne sendt hjem til dig selv

Har du adgang til Internettet på dit rejsemål? Upload billederne fra hukommelseskortet til vores server og bestil. Billederne sendes direkte hjem til dig og ligger i brevkassen, når du kommer hjem fra din rejse.

Kameraet på stranden

Sand er en af kameraets værste fjender. Små sandkorn kommer let ind i kameraet og kan ridse linsen. Det er lidt kedeligt, når man ikke kan tage herlige strandbilleder, fordi man er bange for at ødelægge kameraet. Løsningen kan være at købe en vandtæt taske, hvor du kan opbevare kameraet også når du fotograferer. Et alternativ er at lægge kameraet i en pose. Egentlig bør du have to poser. En pose beskytter kameraet, når du ikke bruger det. Den andre pose laver du et ekstra hul i og har på kameraet - også når du fotograferer.

Batterier

LCD-skærmen bruger megen strøm. Hvis du ikke oplade kameraet et stykke tid, så sluk skærmen og brug den almindelige søger. Eller tag ekstra batterier med dig.

Dyr er lidt som børn. Men de bevæger sig hurtigere


Både vilde og tamme dyr er populære motiver for mange fotografer. Men det kan være svært at fange de helt perfekte billeder på et dyr, da det måske ikke har den mindste lyst til at være model. Desuden er der stor forskel på vilde og tamme dyr. Dyr er - præcis som barn - uforudsigelige fotoobjekter. Du bør derfor være klar til at tage billedet i præcis det rigtige øjeblik. Lær dig at bruge kameraets korte lukkerforsinkelse. Tryk udløserknappen halvvejs ned for at låse kameraets fokus og vent på det rigtige øjeblik, før du trykker den helt i bund.

Vilde dyr

At fotografere vilde dyr kan være svært. Du skal vide, hvor du kan finde dem og ofte er de ret sky af sig. Varmt tøj og en stor portion tålmodighed er nødvendigt, mens du venter på, at dyret skal dukke op.

Kend dyrenes adfærd

Succesfulde fotografer, som er specialiseret på vilde dyr, er ofte selv erfarne friluftsmennesker. De kender naturen og dyrenes adfærd. At have viden om og kendskab til objektet gør det lettere at tage gode billeder. Hvis du ved, hvordan dyret opfører sig, er det lettere at finde det og fange det på et godt billede. Men selvom du har viden og erfaring, skal du være forberedt på, at det kan tage sin tid.

Bland dig aldrig i dyrenes liv. Du er der for at iagttage og fotografere. At blande sig kan skabe farefulde situationer og problemer for dyrene. Du bør også have respekt for dyrene - de kan være farlige.

Den bedste tid på døgnet

De fleste dyr er oppe ved daggry. Det bedste tidspunkt på døgnet at fotografere dyrene på er, når solen står op og de begynder at røre på sig. Prøv at lege med blitzindstillingerne.

Alle dyr kan ikke lide dagslys. Ræve, pindsvin, ugler m.fl. er alle natdyr. De kan være svære at fotografere. Du kan ikke bare vandre rundt i skoven på må og få ved nattetide og håbe på, at du finder dem. De fleste nattedyr har en ekstrem god hørelse som kompensation for, at det er sværere at se om natten. De hører dig længe inden, du opdager dem. Et godt alternativ er placere dig et sted, du ved, de plejer at holde til og vente på, at de skal dukke op. Du kan også lægge mad ud og håbe på, at det lokker dyrene frem.

Afstand

Det kan være svært at komme tilstrækkeligt tæt på vilde dyr. Det er ofte nødvendigt med lange teleobjektiv og de er dyre. Selvom du har det rigtige udstyr, skal du komme tæt på dyrene, hvilket er lettere sagt end gjort, da de vilde dyrs forsvarsinstinkter fortæller dem, at de skal holde sig på afstand. At snige sig ind på dyret kan være et alternativ. Prøv at nærme dig langsomt i modvind og undgå at dufte af deodorant, sæbe eller parfume. Undgå pludselige bevægelser og øjenkontakt. Det er vigtigt, at dyret ikke opfatter dig som en trussel. Men der er en grænse - og krydser du den grænse, flygter dyret. Et andet alternativ er anvende et skjult udkigssted: camoufler dig med tøj, grene eller et specielt camouflagetelt og vent på dyret.

Skal du fange dyret i bevægelse, skal du kontrollere kameraets lukketid og anvende høj ISO. (Læs mere i afsnittet Sport under Motiv: Øvrigt.)

Dyreparker

Du behøver ikke være ekspert for at tage billeder af vilde dyr - der findes jo zoologiske haver og akvarier. Så slipper du for at vente i timevis på, at dit objekt skal dukke op og du har tid til at tage dit billede.

Husdyr

At fotografere husdyr er betydeligt lettere end at fotografere vilde dyr. Du ved, hvor de er og de er ikke så sky af sig. Men de er alligevel uforudsigelige. Vær klar til at tage billedet i præcis rigtige øjeblik.

Husdyret som model

Alle husdyr er måske ikke alle lige interesserede i at være model. Vælg et tidspunkt på døgnet, hvor dyret er udhvilet, måske efter et måltid. Så er der større sandsynlighed for, at dyret bliver på samme sted i stedet for at søge din opmærksomhed. Du kan også anvende bestikkelse for at få dyret til at blive der, hvor du vil have det.

Hvis dyret forsøger at komme væk, kan du prøve at afgrænse området, så det ikke kan løbe væk. Derefter får du zoome ind, så barrierne ikke ses. Dette knep fungerer med kaniner, men har sikkert ikke samme effekt med smidige katte, der bare kan hoppe over barriererne.

Hvis du har et livligt dyr, kan du forsøge at tage billeder, når dyret er i bevægelse. Måske, når katten kaster sig efter et stykke legetøj eller når hunden hopper op i luften for at fange en bold. Dette kræver en højere ISO-værdi for at give dig en lukketid, som er hurtig nok til at kunne fryse bevægelsen. Du skal også være opmærksom på fokuseringen, især hvis du har et kamera med autofokus. (Læs mere i afsnittet Sport under Motiv: Øvrigt.)

Anvend hurtig lukketid og en stor blænder til dyr i bevægelse. Men til dyr, som bevæger sig langsomt, kan man få en interessant, uskarp effekt gennem langsom lukketid (f.eks. 1/15, 1/20) og eventuelt undereksponering af skygger.

Fotografer gerne dyret sammen med dets ejer. Hvis du har held til at fange fællesskabet og kærligheden mellem de to, kan det blive et utroligt godt billede. Selvudløseren kan anvendes, hvis du vil tage et billede på dig selv og dyret.

Korrekt brændvidde

Ved fotografering af husdyr anvendes lignende teknikker som ved portrætter af mennesker. Den store forskel er, at husdyrene ofte er mindre. Du behøver en længere brændvidde for at udfylde rammen. Den bedste linse for mellemstore dyr, som hunde og katte, er et teleobjektiv. En god digitalkamerazoom kan klare dette, men hvis du skal fotografere rigtigt små dyr, bør du have en SLR telezoomlinse.

De bedste lysforudsætninger

De bedste billeder tages som oftest i et naturligt miljø i dagslys. Undgå at anvende blitz, når du fotograferer dyr, da de let får røde øjne. Fotografer udenfor en lys dag for at få så blødt og smukt lys som muligt, men undgå midt på dagen, hvor lyset er hårdere. Sørg for at lyset kommer ind fra den rigtige vinkel og at baggrunden er god. Sørg for at du er i øjenhøjde med dyret.

Perspektiv

Bøj dig ned, så du er i øjenhøjde med dit husdyr for at få et virkeligt fængslende billede. Du får en helt anden nærhed ind i billedet på den måde.

Glem ikke at tage en stige med til familiefesten


Perspektiv

Forskellen mellem et middelmådigt billede og et interessant billede er ofte perspektivet. Prøv derfor altid at fotografere et motiv fra flere vinkler. Kryb dybt sammen eller klatre højt op for at få et anderledes perspektiv på livet. Professionelle fotografer søger hele tiden at finde nye vinkler. Bevæg dig også rundt om objektet så en del billeder tages fra siden eller skråt bagfra. Profiler bliver ofte interessante billeder. Det kan også blive et spændende billede, hvis personerne, du fotograferer, er nødt til at dreje hovederne efter dig. Modellerne bliver mere afslappede end, når de stirrer lige ind i kameraet og du får et anderledes perspektiv. Anvend zoomlinsen eller skift til og med linse for at få nye perspektiver. Sørg for at din egen skygge ikke kommer med på billedet, når du tester nye perspektiver.

Led også efter anderledes perspektiver som reflektionen i vand, en glasfacade eller en blankpoleret bil.

Et eksempel på hvor du kan gøre noget anderledes med et traditionelt motiv, er billederne fra familiefesten. Gruppen står samlet udenfor et hus, nogle er skjulte, og andre står og kigger væk. Genkender du det billede? Ikke særligt innovativt eller sjovt. Prøv i stedet at stille dig på balkonen eller på en stige og tag billederne oppefra. Ingen bliver skjult og stemningen mere afslappet, når alle kigger op og du får lettere ved at fange gruppens opmærksomhed på denne ukonventionelle måde.

Vær ikke bange for at prøve alle knapper, så bliver det meget sjovere.


Kameraets indstillinger

Gør dig fortrolig med kameraets manuelle indstillinger, så bliver du en bedre fotograf. Og du bliver da også en mere kreativ fotograf! Lad ikke din fantasi blokeres af regler. Forsøg at eksperimentere med kameraindstillinger og fotograferingsteknik.

ISO

ISO-mærkning af film måler filmens hurtighed. På et digitalkamera kan du justere lysfølsomheden hvilket modsvarer at vælge en langsommere eller hurtigere film. Producenter af kameraer anvender samme ISO-system, som bruges til mærkning af film. Digitalkameraer har en standardindstilling, Auto ISO, som betyder lav følsomhed under normale forhold, men automatisk øget følsomhed ved svagt lys. ISO kan indstilles manuelt på de fleste digitalkameraer. Tommelfingerreglen er, anvend så lav ISO som muligt. Højere ISO-værdier betyder øget digitalt støj og mindre kontrast. Men i visse situationer kræves en højere ISO. Hvis billederne af objekter i bevægelse altid bliver uskarpe, skyldes dette formentlig en for lang lukketid. Dette kan du korrigere ved at ændre kameraets lysfølsomhed, dvs. øge ISO.

Når du fotograferer i svagt lys, bliver billederne ofte rystede. Men ved at øge kameraets ISO-værdi, kan du tage billeder med kortere lukketid. Billederne kan blive lidt grynet på grund af højere digitalt støj, men de bliver skarpere.

Hvidbalance

Hvidt lys er egentligt ikke hvidt. Lyder det forvirrende? Sådan her er det... Hvidt lys består egentligt af et spektrum af farver med forskellige bølgelængder fra rødt til blåt. Forskellige typer af hvidt lys indeholder mere eller mindre af disse forskellige bølgelængder og trækker mod blåt eller rødt alt afhængigt af lyskilden.

Naturligt og artificelt lys har meget forskellige lysværdier. Blitz er meget kold (blå), varme elektriske pærer (orange), lysstofrør er svagt rosa og dagslys varierer fra varmt til koldt alt afhængig af tid på dagen, tid på året, vejret og stedet. Dette ser du som oftest ikke, fordi det menneskelige øje kompenserer, så hvid altid er hvid uanset lyskildens farve. Digitalkameraets sensorer kan ikke gøre dette, derfor må kameraet foretage en justering, så du ikke får billeder i mærkelige farver. De har en indbygget hvidbalancekontrol for at kunne inddrage så mange forskellige lyskilder i beregningen, og de er meget mere alsidige end deres modsvarighed inden for film. Hvidt lys består egentligt af blåt, rødt og grønt lys. Digitalkameraet opfanger disse lys separat og skaber derefter et farvebillede. I og med at kameraet deler lyset op på denne måde, kan det også sammenligne styrken mellem dem. Er blåt stærkt, kan kameraet kompensere med de to andre farver.

Problemet med automatiske funktioner er, at de foretager et godt gæt, når de korrigerer, men de kender ikke din intention med billedet. Du ville måske have en farvetone i billedet, som kameraet korrigerer væk. En billede taget i stearinlysets skær kan miste alle sine fortryllende effekter, når kameraet korrigerer. Og du bliver nok heller ikke så glad for, at kameraet neutraliserer en smuk solnedgang ved at fjerne alle gyldne farver. Et foto ,som har en forskydning af en farve, har et farvestik. Hvis kameraet måler hvidbalancen forkert, opstår dette.

Når der findes flere lyskilder i en scene, ved kameraet ikke, hvilken den skal vælge. Der bør du i stedet anvende en manuel indstilling. Som regel bør du korrigere for den koldeste lyskilde og lade det varme lys få en farvetone. Eksempel: dagslys der kommer ind gennem et vindue. Vælg indstillinger for dagslys.

Den indbyggede hvidbalancekontrol (automatisk hvidbalance) medregner de mange forskellige lyskilder i beregningen. Men dette system kan narres. Derfor har de fleste kameraer en række forudindstillede hvidbalanceindstillinger, som dækker de mest almindelige fotosituationer: dagslys, flurescerende (lysstofsrør) og tungsten (elektrisk pære). Mere avancerede kameraer har endnu flere indstillinger og på SLR-kameraer og avancerede kompaktkameraer kan du til og med skabe og gemme tilpassede indstillinger. Manuelle indstillinger gør det muligt for dig at beholde eller til og med overdrive faver.

Præcis som med de fleste andre indstillinger kan hvidbalancen anvendes på kreative måder f.eks. når du vil intensivere farven i en scene. At fotografere tungstensbalanceret film i dagslys skaber et blåfarvet billede, hvor hudtoner bliver kolde, men smukke. Denne teknik anvendes ofte af modefotografer. Efterlign denne effekt ved at anvende tungstensindstillingen, når du fotograferer i dagslys. For at håndtere det forventede overskud af orange, overkompenserer indstillingen med blåt. På samme måde kan du skabe et overskud af rosa i billedet ved at indstille kameraet på fluorescerende lys, når du tager billeder i lyset fra en elektriske pære.

Når du anvender hvidbalance, er det vigtigt ikke at ødelægge den naturlige lyseffekt. Smukke solopgange og solnedganger kan miste deres smukke farver, hvis du overkompenserer med balancen. Når du arbejder med atmosfærisk lys, bør du først eksperimentere med autohvidbalancen, og prøv dig derefter frem med indstillingerne for skyet dagslys eller egen farvetemperaturindstilling. Generelt kan man sige, at farvetemperaturindstillinger under værdien for naturligt dagslys, 5 500 Kelvins (K), betyder varmere og mere orange effekter; indstillinger over denne værdi betyder, at billederne bliver koldere og mere blåtonet. Du bør altid fotografere flere variationer, så du har noget at vælge mellem senere.

Temperatur (i Kelvin) Lyskilde:

10.000 Klarblå himmel/lys i bjergene
7.500 Skygge under blå himmel
6.500 Skygge i dagslys
6.000 Skyet himmel, blitz
5.500 Almindeligt dagslys
4.500 Eftermiddagssol
3.500 Tidig morgensol/aftensol
3.000 Solnedgang
2.500 Tungsten (elektrisk pære)
2.000 Stearinlys

Lysmåling

Et digitalt kamera måler motivets lysstyrke og indstiller automatisk den rigtige eksponering. Dette gør det ved at bestemme lysets intensitet i forhold til mange punkter. Men kameraet er en maskine og kan lave fejl. Defor har mange kameraer også en såkaldt middelværdimåling. Denne er mere sikker men grov. Punktmåling er den meste præcise metode, da den måler lyset i forhold til et enkelt objekt eller område. Men den er også den mest usikre, netop fordi den kun måler et begrænset område. Denne metode er god ved kompliceret lyssætning, men bør anvendes med forsigtighed.

EV-kompensation

Den mest grundlæggende eksponeringskontrol, EV-kompensation findes på alle digitalkameraer undtagen de enkleste. EV-kompensation tillader brugeren at øge eller mindske den automatisk definerede eksponering i forudstillede trin. Hvis du ikke har nogen erfaring med måling og eksponering, er det lettest at tænke på EV-kompensation som en "mørkere og lysere"-indstilling.

Dér, hvor du kan behøve EV-kompensation, er når du skal fotografere sne i dagslys eller et mørkt objekt om aftenen. Kameret kan ikke forstå, hvilke objekter som skal være sorte eller hvide og resultatet bliver derfor ofte gråt.

EV-kompensation findes sædvanligvis som halv- eller 1/3-stop, hvor et stop betyder fordobling eller halvering af eksponeringsmængden. En justering med -1 (hvis halvstop anvendes) betyder, at halvdelen af den automatisk definerede eksponering anvendes og en justering med +1 fordobler eksponeringen og giver et lysere foto.

Forsøg for eksempel at under- eller overeksponere dine billeder for at skabe interessante effekter.

Zoom

De fleste digitalkameraer har en zoomlinse. En zoom gør det muligt for dig at ændre kameraets synsfelt ved at ændre linsens fokuseringslængde. Det betyder, at du kan zoome ud for at få plads til mere i en scene (vidvinkelindstilling) eller zoome ind for at isolere en detalje (teleobjektivindstilling).

Mens traditionelle kameraer altid citerer reelle rækkevidder for fokuseringslængde (f.eks. 35-70 mm), angives specifikationer om zoomafstand for digitalkameraer i termer om, hvor meget længere den højeste indstilling for teleobjektivet er i forhold til vidvinklens meste ekstreme indstilling.

De fleste kameraer har en 3x zoom, men mange har 4x, 5x, 6x, eller til og med 10x. Denne angivelse fortæller ikke, hvor vid enden på vidvinkelindstillingen er. Derfor plejer de fleste mærker også at angive en "35 mm modsvarighed" for zoomen - denne fortæller os hvilken fokuseringlængde, som giver samme perspektiv som et 35 mm-kamera.

Almindelige modsvarende fokusvidder for 3x zoom er 35-105mm og 38-114 mm. Jo lavere den første værdi er, jo bredere er synsfeltet, du får uden ekstra linser. 28 mm eller lavere er sjældent, men gør det muligt at fotografere brede vuer, 35 mm er mere almindeligt og giver dig mulighed for at få mere ind i billedet uden for kraftig forvrængning.

For at sætte dette i perspektiv, modsvarer det menneskelige synsfelt ca. en 40 mm linse. Alt, som er meget kortere, giver et bredere billede, end vi er vant til (som billedet i en bils konvekse sidespejl). Alt som er meget længere giver et smallere synsfelt end øjets og forstørrer fjerne objekter (næsten som at kigge i en kikkert).

At vide hvilken zoomindstilling man skal bruge, er ikke så let. Nedenfor følger en kort gennemgang af, hvordan vi anvender linser.

Kort vidvinkel (24mm eller mindre)

Ekstralinse nødvendig. Ekstreme vidvinkellinser anvendes sædvanligvis for at opnå kreative effekter. De giver ganske kraftig forvrængning (lidt som bagsiden af en ske) og overdriver forskellen mellem objekter tæt på og langt væk (som fremstår som henholdsvis gigantiske og bittesmå). 24 mm-linser er vældigt gode, hvis du skal fotografere store panoramalandskaber og til at producere visuelt fængslende billeder af bygninger og andre strukturer. De er også perfekte til at indfange interiører (når du ikke kan bakke tilstrækkeligt langt for at få hele scenen med).

Standard (40-60mm)

Denne del glemmes ofte, da det er så let at gå fra den ene ende af zomen til den anden. Den er perfekt for hoved og skuldre eller højdeportrætter, små grupper med to eller tre personer og mange andre hverdagsbilleder. Eftersom synsfeltet og perspektivet ligner øjets, føles billeder i denne rækkevidde naturlige.

Kort teleobjektiv (70-150mm)

Zoomlinsen i de fleste digitale kompaktkameraer stopper ved omkring 130 til 140mm. Den korte teleobjektiv er perfekt til flatterende portrætter, til at udvælge detaljer i scener, til at forstørre fjerne objekter og til kreative effekter (komprimeringen af perspektivet gør, at ting synes at stå nærmere hinanden end de reelt gør).

Langt teleobjektiv (150mm og højere)

Som regel kun tilgængelig med ekstra linse. Lange teleobjektiver anvendes til natur- og sportsfotografering og til billeder, hvor du behøver at udfylde rammen med et objekt, du ikke kan komme tilstrækkeligt tæt på. Lange teleobjektiver er vældigt svære at holde stille, så det bedste er at bruge dem sammen med et stativ. Og hvis selve objektet bevæger sig, behøver du høj eksponeringshastighed for at undgå, at billedet bliver uskarpt.

Kvalitet og billedstørrelse

På de fleste kameraer kan du vælge mellem tre eller fire lavere opløsninger (færre pixels). Anvend lavere opløsninger med forsigtighed, da det betyder, at færre detaljer indfanges. Billederne bliver ikke så skarpe, medmindre du vælger små udskrifter. Hvis du ved ,at billederne kun skal vises på en skærm, kan du vælge en lavere opløsning og få plads til flere billeder på hukommelseskortet.

Kvalitetsindstillinger er forskellige niveauer af JPEG-komprimering. Digitalkameraer gemmer dine billeder som JPEG-filer, da de ikke fylder så meget på hukommelseskortet. JPEG er nemlig et komprimeret format, visse detaljer forsvinder. JPEG gør det muligt for dig at vælge komprimeringsniveau udfra dineegne behov. Anvend den bedste kvalitetsindstilling, når du kan. Hukommelseskort er blevet billigere, at tage et billede om er svært.

På mange kameraer kan man vælge helt ukomprimerede billeder - enten TIFF- eller RAW-filer. Mange applikationer kan læse TIFF-filer, men RAW-filer skal, før du anvender dem, konverteres ved hjælp af den software, du får med, når du køber dit kamera. JPEG passer til de fleste digitalkamera-brugere.

Støjreduktion

Eksponeringshastigheder, som er længere end et sekund, giver øget digitalt støj. Næsten alle digitalkameraer har støjreduktion, som forlænger den tid, det tager at gemme et billede, men som fjerner støjen. De fleste digitalkameraer har automatisk støjreduktion. Du mærker, den er i brug, når det tager længre tid end sædvanligt for kameraet at behandle data.

Fokus/Autofokus

En linse kan kun fokusere skarpt på en afstand af gangen. De fleste kameraer gør dette automatisk for dig, og anvender det, som findes midt i billedet som fokuseringspunkt. Enkel AF (Autofokus) fokuserer billededet, når du trykker på udløserknappen. Kontinuerlig AF omfokuserer kameraet hele tiden. Du kan også nogle gange manuelt vælge fokuseringspunkt. Mere avancerede kameraer anvender flere punkter for at sikre, at hovedobjektet er skarpt, selvom det ikke er i centrum eller hvis det bevæger sig, men også disse systemer kan narres under visse forhold.

En af de mest almindelige årsager til, at billeder bliver ufokuserede er, at man ikke giver kameraet tilstrækkelig lang tid til at fokusere. Tryk altid udløserknappen halvvejs ned først, så fokus aktiveres. Derefter trykker du udløserknappen helt i bund. Med lidt øvelse bliver dette snart helt naturligt at gøre.

Blitzindstillinger

De fleste kameraer har indbygget blitz og flere har desuden flere forskellige indstillinger. Den oftest anvendte er automatisk blitz, hvilket betyder, at blitzen anvendes, når det skønnes nødvendigt. Men muligheden for at slå blitzen helt fra (og anvende lang eksponering) eller at kombinere blitz med lang eksponering, åbner dørene til en verden af kreative muligheder, når du fotograferer i sparsomt lys. Du kan desuden anvende blitzen til at oplyse objekter i forgrunden, som ellers ville fremstå som silhutter.

Macro mode

Den lille sensorstørrelse og de små linser på moderne digitalkameraer giver en kvalitet på nærbilleder, som filmbrugere kun kan drømme om. Muligheden for at fotografere objekter så tæt på som nogle få centimenter åbner for en helt ny verden af potentielle objekter både udenfor og indendørs.